Chatbot artikler

  Artikler
  Cases

Målgrupper, funktioner og flows i Chatfuel Chatbots

Inden man bygger sin Chatbot skal man først og fremmest definere, hvem man henvender sig til. Man skal kende sin målgruppe på samme måde, som man skal det med e-mails, webshops osv.

Brug målgrupper, funktioner og flows optimalt i din chatbot

Inden man bygger sin Chatbot skal man først og fremmest definere, hvem man henvender sig til. Man skal kende sin målgruppe på samme måde, som man skal det med e-mails, webshops osv.

Målgruppe
En simpel metode er at gennemgå sin Facebook Analytics, og bruge den demografiprofil, som de besøgende har, f.eks. alder og køn.

Målgrupper, funktioner og flows i chatbots

Sprog
En anden væsentlig ting i opbygningen af Chatbotten, er sproget, som bør være en del anderledes end det, man benytter på sine øvrige online kanaler. Kommunikationen skal bygges op som en dialog mellem brugeren og botten. Det helt centrale element er at gøre brug af interaktion mellem Chatbot og bruger, og på den måde drive platformen optimalt.
Sproget skal være uformelt, dagligdags ’talesprog’, og det er en god ide at gøre brug af ’Emojis’ i både tekster og på knapper. Begge dele er en integreret del af den online kommunikation, vi allerede kender fra sms, e-mails, og Messenger.

Permission
Det er også vigtigt altid at huske at spørge om tilladelse (Permission) til at starte samtalen, samt gøre det nemt for brugeren at afmelde sig Chatbotten igen. Man vil opdage at en god Chatbot vokser eksplosivt i antal brugere og interaktioner, men er der ikke styr på permissions, vil mange afmelde sig Chatbotten igen.

Funktion og formål
Inden vi går i gang med at fylde indhold på vores Chatbot, skal vi først og fremmest afklare Chatbottens primære funktioner og budskaber. En Chatbot kan bruges til rigtig mange forskellige ting. Den kan f.eks. automatisere en stor del af en virksomheds kundeservice. Den kan også bruges til FAQ, til lead generering, til nyhedslancering o.s.v.. Chatbotten kan sagtens have flere forskellige formål på samme tid (Det er faktisk en af dens store styrker), men de formål skal alle beskrives. Fuldstændig som det gælder for alle andre projekter, skal vi lave kravspecifikationer, før vi kan lave en implementeringsplan.

Segmentering på højt niveau
En af Chatbottens store fordele er at man kan bygge et uendeligt antal valgmuligheder ind i den, og kombinere disse med brugerattributter. Det betyder at man automatisk kan segmentere sine brugere på et meget højt niveau, og opnå en stor grad af detailviden om sin målgruppe. Denne viden kan udnyttes til at ’feede’ brugeren med endnu mere målrettet, timet og relevant information.

En levende platform
Messenger platformen er meget levende, så derfor skal din Chatbot også være det. Opbygningen af Chatbotten er dermed relativ kompleks, og før vi er klar til at fylde indhold på selve botten, er det vigtigt at beskrive flowet nøje. Det sikrer at der ikke er ’Dead Ends’ i dialogen, samt at alle blokke hænger logisk sammen.

Først når alle overvejelser om målgrupper, sprog, funktion og flow er afklarede, kan vi gå i gang med at bygge vores Chatbot op.